Prinsessen åbnede “Havet in Action”. Jeg fik så mange fantastiske billeder tæt på af prinsessen og borgmesteren, Jan Petersen, samt direktøren på Kattegatcentret og medarbejderne.

Alle børnene var ivrige og viftede livligt med flagene og råbte hurraee! Solen skinnede. Nu vil jeg se, om det lykkes mig at se Prins Joachim næste gang. Se lige den søde blomsterpige, som Marie snakker med, hun var vist scenevant, for hun stillede gerne op til fotografering:)

Her fornylig, da vi var til fødselsdagsfest, kom vi til at tale om det.Et par fortalte os,at de var trætte af, at de skulle have gaver med til nogen mennesker, som de besøger længere væk. Og gaverne blev dyrere og dyrere, for hver gang.D er er ingen anledning til at give dem, det er blot fordi de kommer på besøg. Det er fint med en lille Værtsgave, og det giver vi også, når vi er inviteret ud.

Bare nogle tanker, som jeg gjorde mig, da talen kredsede om mærkedage og gaver, hvor det måske ikke er nødvendigt? Mors Dag har været tradition i mange år, ja, hvor mange mon? Er der nogen som ved det?

God Sommer:)

Vor Herre undrede sig en kende.
Hvad var der los, ku’ han stemningen vende?
”Hvorfor kan I bare sidde og hænge
når Jordens mennesker, til Jer trænge?”

Gabriel så sig sørgmodigt omkring.
”De mennesker på Jorden, forstår ingenting.
Fra Jorden var ny,  har vi nænsomt beskyttet
de gode, de onde, men hvad har det nyttet?

De slås med hinanden om rigdom og ære.
I stedet for bare, “et menneske” at være.
De stjæler og myrder og mistror hinanden.
Jeg frygter bestemt, de har mistet forstanden.

De ser ikke skønheden i det nære.

De rager til sig og bliver sære

Nu gider vi ikke, at komme der mer’
Vor kærlighedsgaver er spildte, vi ser. ” 

Vor Herre bad dem, en sidste gang.
”Giv ikke op, skønt vejen er lang.
Fortæl om den smukke jord, de har fået
Med al det grønne, som jeg har sået.

Og himlens og havets utrolige liv,
Måske vil de se det  i nyt perspektiv.
Så vil de værne om Jordens goder
Dele som venner. Som barn og moder.

Jeg håber og tror, de kan finde hinanden
Uanset farve, og bruge forstanden.”
Englene loved’ Vor Herre at prøve
Selvom de tror, vi er blinde og døve.

Det er nu vi skal tage os sammen.

Jytte Westendahl

Da min søster og jeg, i 2012 fik en lille arv fra vores gamle “papfar” der døde 89 år gammel, planlagde vi, at denne rejse skulle foretages i hans (og vores mors) ånd.

 Han var forfatter til mange historiske bøger og meget vidende. Rom var hans absolut foretrukne by, og han havde været der 35 gange, deraf flere med vores mor. Han blev meget ofte, selv da han var højt oppe i alderen, opfordret til at holde foredrag om Rom. 

Især Peterskirken var noget særligt for ham, og han elskede at fortælle om kirkens udsmykning og historie.

Vores mor sad i kørestol de sidste år, men var alligevel en tur i Peterskirken, hvor hun var så heldig at komme helt tæt på Pave Johannes II og kysse hans ring. Skønt hun vel ikke var religiøs, betød det meget for hende.

På denne tur besøgte vi deres yndlingssteder og selvfølgelig også Peterskirken. Pludselig ringer min telefon i min taske ,og jeg lader den ringe ud. En smule flov over, ikke at have sat den på “lydløs”. 

Et par min, senere sætter jeg mig på en bænk foran sarkofagen med Pave Johannes II og tjekker så telefonen. Der står ikke det sædvanlige tegn for “ubesvaret opkald, så jeg trykker på “Logger” og forest i “samtaler” står navnet på min papfar!! Jeg viste det til min mand og søster, som ikke troede ders egen øjne.

Bare for en sikkerheds skyld ringede jeg nummeret op, for nogen kunne jo have overtaget hans nummer, men fik at vide, at nummeret ikke mere var i brug.

Ja, endnu en gang har jeg oplevet noget uforklarligt og må sande, at “Der er mere mellem himmel og jord”.

Vi blev enige om, at papfar lige ville gøre opmærksom på, at han var med. 

Den engelske færdelsesstyrelse oplyser, at der nu indføres en forsøgsperiode på 6 mdr., hvor der foretages en grundig test – i første omgang vil forsøget dog alene omfatte busser og lastbiler!!!!

Orientekspressen er verdens mest luksuriøse tog, det gennemkørte strækningen Paris-Istandbul første gang i 1883 sidste gang i 2009 udkonkurreret af billigere fly og langt hurtigere højhastighedstog. Toget er i dag en legende, og desuden verdens mest berømte og eksklusive tog, som især har været benyttet af rige, kendte og magtfulde personligheder.

Kriminalromanen ”Mordet i Orientekspressen” af Agatha Christie har også været medvirkende til at gøre toget kendt.

Efter en halv times ophold i Korsør gives der signal, Orientekspressen sætter lydløst i gang og fortsætter sin rejse under Storebælt, over Fyn og derefter sydpå med Venedig som endemål, – men inden da har det til mange interesserede tilskueres glæde gjort en halv times ophold på landets nok mest beskedne banegård.

Vejrforholdene kan være barske ved Anholt, så derfor må de blive i havn nogle gange. De er ca. halvvejs med opstillingen af møllerne.

Det er lidt dyrt at tage med færgen derud synes jeg. For 2 personer koster det 700 kr. Og der mangler stadig mange Møller. Regentparret indvier Mølleparken, når den er færdige.

På billedet hejses en vinge op for at blive lagt ovenpå en anden vinge på den store kran. I klart vejr kan man sagtens se dem fra udkigspunktet, hvor jeg ofte tager ud. Der er flere steder, hvor de kan ses.

Jytte Westendahl

Du må lade dig føre,
for der er intet at gøre,
blot følge med,
til ethvert sted.

Havet raser og viser tænder,
og det hænder,
at Havet indgyder os frygt,
og så er intet trygt.

Havet byder på sorger og glæder,
alle steder.
Havet skifter ofte humør,
og prisen kan være, at nogen dør.

Når jeg kigger ud over Havets bølger
og følger deres vuggende færd,
så føler jeg at livet er så meget værd.

Dette er et lille aftendigt til SeptemberNet.:)