Diabetikervenlig marmelade
Så fik jeg lavet en fin og smagfuld marmelade til diabetikere.
Jeg plukkede mine jordbærrabarber, og så brugte jeg de dejlige jordbær, som naboen kom med. Ligeledes skrællede jeg to halvstore æbler og skar i tern.
Jeg er altid meget forsigtig med at skylle jordbær, da de kan miste smagen, hvis de f.eks. ligger i vand. Derfor tager jeg bærret i stilke og lader vandet løbe ned over, så der ikke kommer vand i bærret ved stilken.
Rabarberne snittes i passende stykker. Dem lader jeg heller ikke “sejle” i vand. Skyller dem under den rindende vandhane. Jeg bruger den forbrugervenlige Hermesetas i en stor bøtte. Man doserer med samme mængde som den rigtige sukker. Man må smage sig til rette. Prøv med lidt ad gangen.
Når det er skummet under kogning, skyller jeg glassene med Atamon og hælder en lille sjat i marmeladen. Til sidst så stivnes det med geleteringspulver blandet med lidt Hermesetas.
Marmeladen kan bruges til sukkerfri is. Den kan fortyndes lidt, så det bliver en lun sauce. Prøv også at servere det som en suppe lunet med et par små skefulde græsk youghurt i. Du kan f.eks. lave en jordbær/rabarberkage med ristet smuldret rugbrødskrummer, blandet med Hermesetas, sådan lag på lag, og til sidst med pisket cremefine ovenpå. Pynt med Bær ovenpå. Sundt og godt for alle.
Velbekomme!
Brugernes mening
Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.
Log ind eller Opret dig