Torsdag d. 28. Juni 2012, kl. 11:37

Kun 15 publikummer ad gangen lukkes ind i Mads og Sofies lejlighed på Nørrebro. ”Fjerde til venstre” er et portræt af det unge parforhold anno 2011 i så realistiske rammer som muligt. Stykket er skabt af 22 unge scenekunstnere, kaospiloter og musikere.

Første episode 14.04.11 kl.18.30:

Ved Dronning Louises Bro har 15 personer samlet sig omkring statuen ”Siddende Unge Mennesker”, som er overmalet af graffiti. Det unge par hugget i granit har fået røde øjne og brystvorter. Vi er på Nørrebro. Cykler vælter forbi på Nørrebrogade. En gruppe løbere krydser vejen og suser videre rundt om næste sø.

Jeg prøver at spotte, hvem der er kommet for at se teater. Jeg stiller mig op på en bænk: ”Velkommen til første episode af Fjerde til venstre. Mit navn er Liv, og det er mig, der skal følge jer hen til lejligheden. Vi går samlet langs søerne og drejer så ned til Blågårdsgade. Denne vej!”

Som vi går dér på gaden, udgør de lokale på Nørrebro en kulisse til vores fortælling, uden de ved det.

De 15 publikummer fylder hele fortovet, mens 4 skuespillere fortæller om Mads, der bor oppe på fjerde til venstre. Om lidt ankommer hans kæreste Sofie i en flyttebil med sine ting og et lige så stort læs af forventninger til forholdet.

En skuespiller peger tværs over gaden. Alle 15 publikummer vender sig og ser Mads komme ud af Netto med en buket tulipaner og en flaske cava. Mads går igennem tilskuerne uden at ænse dem. Vi er jo bare fluer på væggen. Han låser sig ind, men inden døren til opgangen smækker i, sætter en skuespiller foden i døren og foreslår, at vi sniger os med ind.

2. episode 25.04.11 kl.16.30:

11 dage senere er 15 publikummer på vej op ad trappen for at se anden episode af ”Fjerde til venstre”. Lejligheden ligner et bombet lokum. Overalt flyder det med bøger, notater og kompendier. Mads skriver speciale, og når Sofie kommer hjem fra arbejde, smider de sig i sengen med take away og tv-serier. Publikum går frit rundt i lejligheden og rør ved ting, bladrer i kompendier, prøver at forstå, hvad Mads dog er kørt fast i. To piger sætter sig i sengen hos Mads og Sofie, kommenterer højlydt på deres handlinger, fniser og stopper ikke, selvom en anden publikummer tysser på dem.

Da forestillingen er færdig, har vi en halv times pause og klargøring, inden vi skal spille igen. Skuespillerne Christian og Signe, der spiller Mads og Sofie, er chokeret over de to pigers opførsel: ”Det går over min grænse, at de sætter sig lige ved siden af mig og blander sig så direkte. Tror de, at det er Villa Saló?” spørger Signe.

Jeg indvender, at det må være svært som publikum at vide, hvad man må og ikke må. Skuespillerne accepterer, at hver forestilling er et meget intimt møde publikum. Det var vel egentlig også det, vi ville udforske, var det ikke? Vi bliver enige om, at grænsen må gå dér, hvor nogle publikummer ødelægger oplevelsen for andre publikummer.

3. episode 05.05.11 kl.20.30:

Der står et glas rødvin til alle publikummer i entréen. I stuen sidder Mads og Sofie og spiser tapas. Det ligner en romantisk middag, men stemningen er anspændt, og efterhånden som Mads tyller rødvin, står vi og føler os utilpasse med vores eget glas i hænderne. Sofie skal til fest og skifter til kjole. Et par unge fyre sender lange blikke efter hende. Hvor tit står man lige ved siden af en fremmed pige i undertøj? Deres kærester sender en albue i siden på dem. Jeg når at tænke, at det er utroligt, hvor meget af denne teateroplevelse, der består af at betragte andres reaktioner. Folk står og sidder alle mulige steder, så der er altid nogle, der opholder sig på ”scenen”, lige ved siden af skuespillerne.

Senere kommer Sofie hjem fra fest og indrømmer, at hun har været sammen med sin eks-kæreste. Nøjagtig som Mads frygtede. Han smider den grædende Sofie ud. Døren smækker, og seriens temasang spiller fra anlægget. Episoden er slut, og publikum samler tavst deres overtøj og sko.

Kort efter skal jeg selv hjem. Nede på gaden genkender jeg et par. Fyren står og holder om sin kæreste, som græder. Måske var der noget, de kunne genkende lidt for godt?

4. episode 16.05.11 kl.18.30:

”Jeg siger dig, at hvis hun går tilbage til eks-kæresten, så DØR jeg!” truer en kvinde sin ven på vej op ad trappen. Lejligheden er helt tom, for Mads er ved at sælge den, og publikum går rundt imellem afdækningspapir og malerbøtter.

Sofie kommer forbi for at hente en kasse med de sidste af sine ting, som Mads har samlet sammen. Han byder på kaffe, en hånd strejfer et lår. Sofie beder om en chance mere, men det er for sent. Mads beslutter sig for at give slip, give op, komme videre. De forlader lejligheden i hver sin retning ned ad Blågårdsgade.

Publikum bliver tilbage, mens et par skuespillere tænder stearinlys oh lægger papir og kuglepenne frem. Nu kan de tilstedeværende publikummer skrive deres minde om en kæreste ned. Én efter én lægger de en seddel i en kasse, som står midt på gulvet i den tomme stue. På min yndlingsseddel lød sidste sætning: ”Kærlighed handler om tilgivelse. Hilsen en ung der er blevet gammel.”

Denne artikel er gengivet med tilladelse fra DATS – Landsforeningen for dramatisk virksomhed. Artiklen har tidligere været publiceret i deres medlemsblad “Rampelyset”.