Onsdag d. 30. Maj 2012, kl. 10:32

En afskallet dør i en lille gyde
drømte om at være en port.
Tænk engang hvor flot det ku’ lyde
af noget mere, hvis man blev spurgt. 
 
Tænk at stå vagt ved et kongeligt slot.
At kunne åbnes, blot med et ”klik”,
Høj og forgyldt. Det ku’ være så flot.
At være en del af moderne teknik.
 
Giv plads for de store, dyre biler,
hvor ingen kan se om nogen smiler
bag de tonede ruders dystre indre.
Måske kan man ane juvelerne tindre.
 
……
 
 
Den gamle dør vågned’ op af sin drøm.
Nogen tog i dens håndtag med rustne søm.
Den knagede grumt på sine hængsler,
mens den tænkte på livets trængsler.
 
Den ænsede ikke de blodrøde roser
der dufted’ om kap med de gule mimoser
der slyngede sig om dens skallede karm.
I gadens idyl, langt fra storbyens larm.
 
Hvorfor ønske sig storhed, status og guld
Hvem siger, det er lykken, hvis ”posen” er fuld.
Glæd dig over de nære små ting.
Luk øjnene op, så står lykken på spring. 
 
Jytte Westendahl