Henriette Bonde Hansen synger Schumann

bonde_hansen_henriette
Foto Henriette Bonde-Hansen. Pressefoto fra Århus Symfoniorkester.

Jeg har lige kigget på månedens LIVE koncerter på P2 – se dem selv på P2s hjemmeside – og jeg har lidt travlt med min anbefaling, for den gælder datoen 9. maj, hvor P2 transmitterer direkte fra Den Hirschsprungske Samling.

Onsdag 9.5. kl. 19.30 “Kvindeliv og –kærlighed”

Henriette Bonde Hansen synger Schumanns sangcyclus Frauenliebe und -leben samt sange af Delius og Debussy.

Henriette Bonde Hansen, sopran. Ved klaveret: Amalie Malling (Hirschsprungs Samling 9. maj).

Og DEN koncert vil jeg meget gerne pege på, for solisten er så dejlig og så dansk, men hun har siden sin debut på Den Jyske Opera i 1993 især slået sine folder på udenlandske scener, hvor hun har skabt sig en fornem karriere. Det er sopranen Henriette Bonde-Hansen, som gæster Danmark. Hun optræder med sin faste makker Amalie Malling ved klaveret og foruden sange af Delius og Debussy, så laver de Schumanns sangcyklus om kvindeliv, ’Frauenliebe und -Leben’.  Sangene beskriver et kvindeliv fra dengang, hvor kvindens plads var i hjemmet, og kvindens liv udelukkende var optaget af forelskelse, ægteskab, moderskab og de stærke glæder og sorger, som deraf følger.

Der findes sangere, som nægter at gå ind og forsvare så gammeldags en kvinderolle, men det ER jo stærke følelser, som gemmer sig i den del af livets grundvilkår, uanset hvor meget man så har fokus på karriere og arbejsliv som en ligeværdig del af balancerne og måske også ubalancerne i livet. Og Schumann har skrevet en musik, som fortjener at blive hørt, fordi den så mesterligt skaber intense følelsesstemninger. Og som det er karakteristisk for Schumann, så ligger en god del af ekspressiviteten i den meget selvstændige klaversats.

Han skrev de 8 sange i 1840. Det var et gevaldigt passioneret år i Schumanns liv, for det var det år, hvor han ved hjælp af retssager og jurister fik lovmæssig ret til at gifte sig med sit hjertes udkårne, den skønne unge pianistinde Clara Wieck, på trods af, at hendes far på det strengeste modsatte sig deres alliance. Hun var alt for ung, og Rober Schumann var alt for fattig. Men de FIK hinanden, og Robert Schumann fik en af tidens skønneste kvinder som hustru. Hun blev en ombejlet pianistinde med kolossal succes som solist. Faktisk var hun også komponist, men det var ikke nemt for en kvinde at få lov til den slags udfoldelser. Pianist kunne gå an. Men KOMPONIST! Den slags kreativitet havde mændene eneret til. Og tidens holdning var så svær at gå op imod, at den efterhånden også underminerede Clara Schumanns egen tiltro til, at den slags kreativitet skulle kunne findes hos en kvinde.

Men at hun var en stærk kvinde, det kan man læse af hendes livsforløb, hvor hun klarede at miste mand og siden voksne børn, og så var den, der tog sig af børnebørnene og fik dem i vej.

Robert og Clara Schumann påtog sig i øvrigt at promovere den unge Brahms’ musik, og Brahms blev en livslang beundrer og ven af Clara.

Det var Clara Schumann, der med sine koncertturneer og som lærer tjente pengene til familiens underhold. Men alligevel var Robert træt af, at hun altid var på farten og ikke blev hjemme og passede husholdningen og børnene, som en kvinde skulle. Netop det kvindebillede, som han tonesatte i Frauenliebe und  –leben.

Den 9. maj kan vi så høre den efterhånden ret sjældent opførte sangcyklus i Henriette Bonde-Hansens fortolkning. Og hun er som sagt ellers det meste af tiden på vej til opgaver ude i verden. Ser man på hendes kalender er destinationerne Santiago i Chile, Covent Garden i London, Bastille Operaen i Paris, operascener i Spanien, Schweiz, Frankrig, Belgien og Holland. Lige efter koncerten den 9. maj skal Henriette Bonde-Hansen til operaen i Bordeaux og nyindstudere Susanna i Mozarts Figaros Bryllup.

Henriettes bopæl er halvvejs i Tennesee i USA, hvor hun bor med sin mand, den cubansk fødte tenor, Reinaldo Macias, og halvvejs på en stilfærdig vej på Frederiksberg. Det sidste sted med Frederiksberg Have som nabo og købmanden om hjørnet.

Hendes rødder er i Rudme på Fyn, hvor friskolen og den Christen Kold’ske højskole i Ryslinge  skabte basis for en opvækst fuld af kunst, kultur og kreativitet.

For nogle år siden havde Henriette Bonde-Hansen hovedpartiet i Rossini-operaen, Tyrken i Italien på Operaen på Holmen, og hun var et scoop til rollen.

Til november er hun så tilbage på Den kgl. Opera i endnu en Rossini-rolle, den endnu mere krævende rolle som Semiramis i operaen af samme navn. Hold øje med det, og glæd jer.

Og husk så lige at høre P2 (på radioens P1) på onsdag den 9. maj.

Pia Borgwardt 

 

Brugernes mening

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig