Den Hvide Troldmand

Jesper i Masai-verdenen
Foto Udlånt af Jesper Grønkjær

Dette er 2. del af artiklen. Læs første del af artiklen her.

I en kultur hvor man er fattig på økonomiske og materielle goder, må man ofte finde gratis glæder at berige sig ved. Derfor er sang, musik og dans af stor værdi for de lokale. De stillede op på rækker på den nøgne jord og sang hyldestsange til såvel naturen, deres Gud, os fra den danske delegation, samt deres forfædre.

Snart efter stod vi to blege jyder midt i et virvar af geder, høns, æsler, kvæg, masaibørn, krigere og kvinder. For hver sang blev det højere, og mændene udførte deres klassiske masai-hop, hvor de lettede fra jorden.

Kvinderne bar de mindste børn på skulderen, mens de større børn nærmest løb rundt om os som små hundehvalpe. Men hver gang vi rakte ud for at hilse på dem, så sprang de tilbage med et lille skrig. For vi var efterhånden så langt ude på landet, at flere aldrig havde set en hvid mand før. Derfor skulle fysisk kontakt nøje overvejes inden de gjorde noget forhastet. Et par modige kvinder strøg os dog let på armen, for at se om vores hvide farve smittede af.

På en markedsplads havde jeg den ene dag vist lidt af løjerne fra min medbragte tryllekuffert. Jeg fortalte at jeg næste dag ville lave et helt show i en stammelandsby, og at folk var velkomme til at dukke op. Jeg havde håbet på der ville komme et par nysgerrige masaier, men blev noget overrasket, da der næste dag på det aftalte sted var næsten 1500 mennesker.

Rygtet om den ”Hvide troldmand” som de kaldte mig, var løbet langt i løbet af natten, så nu var folk gået både 20 og 25 kilometer ud over savannen for ved selvsyn at se hvad jeg kunne vise. Et par af mændene var endda kørt på gamle rustne cykler ud over bushen, for de var så privilegerede at have en sådan ”jern-ged”.

Med andre ord var der mørke og forventningsfulde mennesker OVERALT. Som entertainer er jeg vant til at publikum sidder foran mig. Men her var de overalt, for alle ville have et glimt af den mystiske hvide mand, de havde hørt om. Så folk stod tæt samlet foran mig, bagved mig, ved siden af mig. Nogle publikummer sad på tagene af lerhytterne, mens andre igen hang i træerne.

Folk råbte og skreg, og når børnene forsøgte at mase sig foran de voksne mænd ved at kravle imellem deres ben, så fik de pisk og prygl af en gren, så de med høje hyl skyndsomt forsvandt tilbage i rækkerne igen.

Fortsættes – læs 3. del af artiklen her.

Brugernes mening

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig