Kampen mellem lyset og mørket

The-Gate-af-Ingvar-Cronhammar-Foto-Poul-Ib-Henriksen
Foto The Gate. Foto ved Poul Ib Henriksen

Ingvar Cronhammars pompøse værker stiller ofte flere spørgsmål, end de giver svar. Men én ting er sikker – de sætter sandelig fantasien og tankerne i gang.

HEART i Herning har åbnet dørene for Ingvar Cronhammars nye udstilling ”Mørkets Hjerte” – der præsenterer os for to helt nye værker, sammen med samlingens væsentligste skulpturer.

Det er i sandhed en overvældende følelse, når man står i HEART’s delvist mørklagte sale over for Cronhammars monstrøsiteter i jern, læder og træ. Det er som om man står overfor noget overjordisk, noget ikke-menneskeskabt. For selvom man i mange tilfælde kan genkende elementer fra skibe eller andre konstruktioner, bliver helheden alligevel ganske fremmed for os. Det industrielle er sat på spidsen og kommer derfor til at ligne noget fra et andet univers. Noget vi genkender, og så alligevel ikke.

Hvad er det så disse skulpturer vil os? Mange af disse mægtige konstruktioner synes, i mine øjne, at være en slags kamp mellem naturen og industrien, mellem det gode og det onde, om man vil. I værket ”Udkrængningens Ly” fra 1990 (se billedet nedenfor) er det som om, de to sorte gummibeklædte monolitter har indkapslet eller fanget to hvide svanevinger. Disse vinger – selve essensen af himmelsk frihed – er her spærret inde i al evighed. Den ligner mest af alt en form for portal, med neonrør, som binder monolitterne sammen. Måske er det vingerne, der virker som batterier, og får neonrørene til at lyse?

I gennembrudsværket ”The Gate” fra 1988 (det store billede foroven) er der de samme modsætningsforhold. Med sine 12 x knap 5 meter og sin øredøvende larm er dette et skræmmende fartøj. To store cylindre er forbundet af en stålbro med et vandbassin i midten. Og her må man som publikum faktisk gå rundt på værket. Der er faktisk lidt ubåds- eller skibsstemning over det hele – vandet finder vi dog kun i et bassin i midten af The Gate. I bassinet ligger et stort hvidt hvalkranie. Det er som om, naturen igen er blevet besejret af maskinen.

Then again … måske sidder Cronhammar med en helt anden idé, måske sidder han lige nu og griner i skægget over, at så mange mennesker har så vidt forskellige teorier om hans ting. Men det er jo i grunden det, der er godt ved kunst uden facitliste: at det kan sætte noget i gang i os mennesker, få os til at lege med og tænke abstrakt.

Det hele er ganske spektakulært og mesterligt udført, og selve skalaforholdene i skulpturerne er med til, at de bliver hængende i vores underbevidsthed, lang tid efter vi har forladt udstillingen.

I museets biograf vises i øvrigt, på udvalgte dage, Cronhammar og filminstruktør Christoffer Boe’s kortfilm ”KILL”. Skudt i en knivskarp superslow viser den 7 minutter lange film optrækket til den endelige kamp mellem natur og maskine. Hovedrollerne indtages af en vild ulv og en tonstung lastbil på uundgåelig kollisionskurs gennem en mørk skov. Det er nervepirrende til sidste sekund.

Læg vejen forbi HEART og oplev det hele selv. Udstillingen kan ses indtil den 19. august 2012.

Billede nederst: Ingvaf Cronhammer fotograferet af Steen Gyldendal

Brugernes mening

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig