Imødekommende vs. naiv?

At vente på bussen
Foto Illustrationsfoto: Colourbox.dk

Der er ikke langt mellem disse to ord. Bor man f.eks. i New York, lærer man at kigge ned i gulvet i subway’en for at undgå at provokere nogen. Man er altså ikke særligt imødekommende overfor andre i de omgivelser. Var man det, ville man blive omtalt som naiv. Jeg har selv boet 2 år i New York, hvor jeg levede efter disse forholdsregler.

Men det kan lade sig gøre at få øjenkontakt og dialog med sine medmennesker i hverdagen i det offentlige rum uden risiko for overfald eller andre ulykker, f.eks. når man venter på bussen som på billedet. Især her i vores lille trygge land. Og når det lykkes at vise forståelse, dele en lille oplevelse i hverdagen, skabe følelsen af at være i ”samme båd” eller måske få smilet frem blandt fremmede, giver det dagen lidt ekstra kulør.

Jeg fandt dette lille videoklip netop fra subwayen i New York, som jeg fik lyst til at dele.

Hav en dejlig dag!

Brugernes mening

Vis profil

Af: Freddy Thorning

Dejligt at se de smil og den reaktion de ellers travle og lukkede passagerer viser ved dette initiativ - tænk at det ikke er sværere at skabe en god oplevelse på turen, som mange tager hver dag fra og til arbejde. Super klip - kan vi lære noget af det i Danmark?

Vis profil

Af: Birgit Kjær

Ja, vi danskere er da vist ikke meget bedre til at smile i det offentlige rum. Jo,det kan lige gå, når man går på gaden; men i et tog eller busser de fleste af os meget lukkede ud og udstråler tydelige tegn på at vi helst vil passe os selv. Fantastisk at se den lille dejlige video.

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig