Rytterskoler i Danmark

Valby_Bibliotek_680x200
Foto Fra bibliotekets hjemmeside - rytterskolen til højre

Under vores påskeferie hos familien i Valby kom vi forbi Valby Bibliotek, og her opdagede jeg en efterhånden noget slidt sandstenstavle, som fangede min interesse. Og faktisk synes jeg, at det er så spændende, at jeg gerne vil fortælle om det her – gøre opmærksom på de rytterskoler, der findes overalt i Danmark.

På alle rytterskolerne blev der ofte over indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift med Frederik 4.s spejlmonogram og en latinsk tekst og nederst et vers på dansk.

Den latinske tekst og symbolerne betyder

Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi

Denne skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE (monogrammet) af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner

Det danske vers lyder sådan:

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi Yder jeg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de fattige til Gavn. GUD lad i dette Værek DIN Nådes fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens ende! Lad altid på min Stool, een findes af min Ætt Som mener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER Rætt.

Fil:Rytterskoletavle Brønshøj 01.jpg

ie.:Thomas Bredøl

Det pirrede min nysgerrighed så meget, at jeg efter hjemkomsten har undersøgt disse “Rytterskoler” samt historien bag.

Christian den V indførte i 1670 en hærreform, der blandt andet betød, at “rytteriet” blev et nationalt anliggende. Det resulterede i et varierende antal “rytterdistrikter” spredt ud over landet – og i til hvert rytterdistrikt hørte en “ryttergård”.

Hver ryttergård skulle stille en fuldt udstyret rytter med hest og sørge for hans underhold; idet ryttergodset normalt var på omkring 8 tønder hartkorn, men hvor gårdene var små, var det almindeligt, at flere gårde var sammen om forpligtelsen. Det var nøje fastlagt, hvad rytteren skulle have i fødevarer og rede penge. Til gengæld for forpligtelsen var bonden fri for skatter og hoveri. I mange tilfælde var det bønderne selv eller deres sønner, der kom i tjeneste

Mange steder blev rytternes indkvartering klaret ved opførelse af selvstændige rytterhuse af den angivne størrelse. Til opførelse af rytterhuset (som bindingsværkshus) fik rytterbonden tildelt de fornødne materialer omfattende:

  • 14 stolper (vægstolper),
  • 14 løsholter (vandrette stykker til stolpernes forbindelse),
  • 2 stk. 18 alen (tømmer til remme),
  • 7 stk. 16 alen (tømmer til tværbjælker),
  • 10 stk. 12 alen (tømmer til skillevægge),
  • 14 stk 10 alen (tømmer til spær),
  • 6 stk. 7 alen (tømmer til hanebånd),
  • 7 tylvter[5] lægter (brædder til lofter),
  • 5 tylvter deller (brædder til døre og vindueskarme)[6].

Allerede omkring 1715-1719 blev mange rytterhuse imidlertid overflødige og derfor bortfæstet til husmænd.

Frederik 4. oprettede i perioden 1721-27 241 såkaldte rytterskoler eller “De kongelige Skoler” i kongerigets 12 rytterdistrikter. Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne fungerede som almueskoler for rytterdistrikternes børn.

Der blev opført nye grundmurede bygninger til skolerne, og der udstedtes instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle skolerne blev opført efter samme grundplan: bygningen skulle være 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Skolerne indeholdt forstue og skolestue. Der var også i bygningen et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen. Flere steder blev de oprindelige teglsten på taget efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.

Skolerne blev for det meste opført i umiddelbar nærhed af den lokale kirke, da det normalt var præsten, der førte tilsyn med undervisningen.

Det vil føre langt at gå videre i beskrivelserne, men har du også fået lyst til at studere temaet kan jeg anbefale blandt andet disse link:

http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterdistrikt

http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterskole

som egentlig ganske udmærket beskriver én spændende del af den danske historie. Jeg må erkende, at jeg ikke har været opmærksom på det tidligere – hvis jeg har hørt om det, har jeg ihvertfald glemt det.

Skønt er det dog, at så relativ mange “Rytterskoler” har overlevet og ofte er integreret i anden form for kulturliv i de enkelte kommuner.

 

Brugernes mening

Vis profil

Af: Freddy Thorning

Ja, jeg glemte helt et spændende link -
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-4-1671-1730/
som naturligvis også bringer en informativ artikel om rytterskoler.

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig