Beethovens to kæmper

Budapest, view on the river Danube, and Parliament Buildings
Foto Budapest - Illustrationsfoto fra Colourbox.dk

5. symfoni og 5. klaverkoncert: Skæbnesymfonien og Kejserkoncerten

I skrivende stund er det blevet april, og jeg sidder og kigger på månedens Koncertbånd på P2, – det er altid her, jeg kigger, før jeg skriver min klumme, fordi jeg synes, det er så fint, at man hver eneste aften på P2 kan høre en levende koncert fra det danske koncertliv (og indimellem også fra det udenlandske). Kig selv med på DRs hjemmeside. Herligt overblik, som ellers er svært at få.

Der er som sædvanligt flere koncerter, jeg rigtig gerne vil høre. F.eks. har jeg nedtælling til Bachs Johannespassion her den 4. april. Fortællingen i Johannes evangeliet er uhyggeligt dramatisk i Bachs tonesætning, koralerne er så skønne, og korsatsen Ruht Wohl mod slutningen er balsam for sjælen, inderlig og trøsterig.

Men mit lod er faldet på Beethoven koncerten med Adam Fischer og DR Underholdningsorkestret. Den sendes 12.april (men fandt sted i november sidste år i Koncerhusets store smukke sal).

Jeg tror især den vinder, fordi kombinationen af ungareren Adam Fischer og DRs Underholdningsorkester er så unikt inspirerende. Under Adam Fischer spiller orkestret på et plan, som de egentlig slet ikke kan. De siger det selv. Han løfter dem til en sindstilstand, hvor de teknisk kan mere, end de havde troet muligt, og de følger ham hengivent, lydhørt og modigt.

Igennem 12 år har de efterhånden arbejdet sammen med denne ungarske ildsjæl, som ellers boltrer sig med de største orkestre i verden – sågar har Adam Fischer dirigeret Ringen i Bayreuth. Men med DRs Underholdningsorkester har han fortsat en rigtig kærlighedsaffære. Og det har trukket nogle af vore fineste unge musikere til orkestret.

Sammen har de fordybet sig i Haydn og Mozart, og det er der kommet højtbesungne CD’er ud af det. Nu lader det til, at de er nået til Beethoven.

Og her bliver jeg nysgerrig. For Adam Fischers puls er fremadstormende og han er let på tå – ikke at forveksle med letbenet.  Men vi er vant til at høre megen tyngde i Beethoven, ikke MINDST i hans to allermest kendte værker, så hvordan mon det falder ud.

Beethoven er færdig med Skæbnesymfonien i 1808, og han begynder på Kejserkoncerten i 1809. Så han er midt i 30’erne og på vej til 40, og han ved, at hans skæbne er tiltagende døvhed. Så der er sjælekval og skæbneoprør i musikken. Og de strenge dirrer dybt i Adam Fischers personlighed. Han vil helt sikkert favne den fortvivlelse og den fryd, som er grundstoffet i Beethovens musik.

Med sig som pianist har han sin landsmand, Deszö Ranki. De er næsten jævnaldrende og ligesom Adam Fischer optræder også Ranki med de fornemste orkestre ude i verden. Men de er altså begge født og uddannet i Ungarn og i Budapest, og de taler det samme modersmål.

Og det får mig til at tænke på et TV-program, jeg engang lavede med pianisten Georg Vasarhelyi, som OGSÅ var født i Ungarn. Han kom til Danmark, fordi han spillede koncerter med landsmanden Emil Telmanyi (som havde giftet sig i Danmark med en af Carl Nielsens døtre). Vasarhelyi skulle bare være her en sommer, men han blev her resten af livet!  Han var en fornem pianist, som gav mange koncerter og som fungerede som professor i klaver i Århus. I TV-programmet talte han i en sekvens om det at spille Bartok. Og han sagde, at han spillede ham på ungarsk. Han demonstrerede det også, at det ungarske sprog var med ham, når han spillede. Det var dynamisk og spændstigt og fyldt af energi. Og sådan tror jeg også det ungarske sprog følger Adam Fischer og Deszö Ranki, når de spiller Beethovens Kejserkoncert.

Forresten er det skæbnens ironi, at Beethovens 5. klaverkoncert har fået tilnavnet Kejser. Det var en engelsk forlægger, som gav den navnet, sikkert fordi musikken er så flot og magtfuld. Men Beethoven var på revolutionens side, og han blev f.eks. dybt skuffet, da oprøreren Napoleon lod sig krone til kejser. Så med stort velberåd i hu slettede han dedikationen til Napoleon fra sin 3. symfoni med tilnavnet Erioca.

Men det er en anden historie.

Pia Borgwardt

Brugernes mening

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig