ROD En fighters fortælling – Janus Nabil Bakrawi

Rod
Foto Omslag til bogen - udgivet af Pretty Ink

Endnu en gang har jeg været så heldig – og priviligeret – at modtage en signeret bog for en minimal indsats. Denne gang var det inspireret af et interview i TV2′s “Weekend – weekend” med Janus Nabil Bakrawi, der blandt andet omhandlede udgivelsen af hans biografi: ROD.

Faktisk blev jeg ret betaget af interviewet, idet jeg fandt Janus meget velformuleret samt åben og ærlig – og ikke mindst virkelig sympatisk. Derfor fik jeg lyst til at læse bogen, der lyder spændende og som måske kan inspirere til, at jeg bedre kan forstå “dem”. Et begreb, som bogen  også tager fat på – os og dem – en verden vi nok aldrig helt kan undgå, men som vi vel alle skal gøre en indsats for at mindske gennem gensidig forståelse og respekt.  

ROD er skrevet af Lene Møller Jørgensen i et tæt samspil med Janus Nabil Bakrawi. LMJ er journalist med en tillægsuddannelse i mellemøststudier – og har skrevet en del bøger for børn og voksne. Personligt må jeg erkende, at jeg ikke tidligere har læst hendes bøger, men det er da noget jeg vil rette op på efter denne biografi, som jeg synes hun fortjener stor respekt for. Bogen er velskrevet og velkomponeret – en god blanding af nutidige “klip” fra deres fælles besøg for eksempel i Jordan og på Nørrebro for at besøge de steder, hvor Janus er vokset op samt de flashback, hvor Janus ærligt beskriver sine oplevelser og følelser.

Bogen beskriver en hudløs ærlig Janus Nabil Bakrawi, og vi følger hans kamp for at finde sin egen identitet, sin tro på sig selv og sine omgivelser. En kamp, der tærer hårdt på JNB, som også er tæt på at måtte betale den ultimative pris inden han erkender nødvendigheden af, at han selv må og skal tage ansvar. 

Her er et  referat vel på sin plads:

ROD – En fighters fortælling starter i juni 2011, hvor Janus Nabil Bakrawi og Lene Møller Jørgensen mødes i Københavns Lufthavn, hvor de skal med flyet til Jordan.

Et lille citat fra bogen:

I dag er Janus Nabil Bakrawi skuespiller, kendt og anerkendt, med mange og bærende roller på tv, film og især på teatret – på Det kongelige Teater og andre store københavnske teatre gennem de sidste 15 år. Han er den rå, skaldede fyr, den stærke, følsomme kæreste, den sitrende, sårbare – han har spillet, Strindberg, Shakespeare, Hamsun, musicals og nyt, eksperimenterende teater. Mange gange har han selv været på som manuskriptforfatter og har bragt episoder, oplevelser og erindringer fra sit eget liv ind i historien. Der er råmateriale til små og store fortællinger.”

Bedre kan JNB ikke beskrives, så hvorfor forsøge, når LMJ har gjort det så glimrende i bogen.

Reelt begynder fortællingen den 23. december 1974 på Virum Fødeklinik, hvor JNB bliver født. Moren er fra Polen og faren er palæstinenser fra Jordan. De har mødt hinanden i Polen, men er flyttet til Danmark for at få et bedre liv. År senere kommer lillebroren Martin til. Et blandet ægteskab på godt og ondt – moren, Barbara, er katolik og faren, Atif er muslim – men Janus bliver katolsk døbt. 

Ægteskabet holder ikke og så starter en ond kamp om børnene, der resulterer i, at Atif i 1982 bortfører Janus og Martin til Jordan, hvor de bosætter sig under yderst primitive forhold hos familien i en lille landsby. Det er naturligvis en smertefuld forandring for drengene, som pludselig mister alt det kendte og omplantes til en ny kultur, et ny sprog og en helt anden verden. Livet i Jordan sætter sig voldsomme spor i Janus’ liv – han lærer at begå sig i en voldelig hverdag, hvor kun den sejeste overlever. 

Det er hårde og barske oplevelser, der beskrives. De kan være svære at forstå for os, der er opvokset i et fredeligt miljø i Danmark, men det er ganske enkelt hverdagen for mange børn og voksne i den del af verden. Janus er 7 år, da han bortføres til Jordan og igennem 4 år oplever han, hvad det vil sige at være palæstinenser – og glemmer sit danske sprog og liv samt fortrænger sine følelser for moren også selvom hun besøger drengene et par gange i Jordan.

Da Janus er 11 år gentager historien sig – dog nu med omvendt fortegn. Han omplantes fra sit kendte liv i landsbyen til Danmark, hvor han nu oplever at blive anbragt på et børnehjem medens myndighederne tager stilling til, hvem der skal have forældreretten. Nu skal han igen til at lære det danske sprog og den danske hverdag, så det er forståeligt, at han begynder at føle sig udenfor. Uden identitet. Janus bliver rastløs og i sin søgen efter et ståsted bliver han agressiv, voldsom og “utilpasset”. Skolesystemet opgiver ham og istedet finder han en en slags familie i en flok jævnaldrende rødder. Og deres handlinger er ikke alle lige stuerene. Men ærligt beskrevet.

Titlen ROD opfatter jeg dobbeltydig. En rod i betydningen en “uopdragen” og “utilpasset” dreng – men måske ligeså meget en beskrivelse af hans rodløshed. Hvor hører han til – både etnisk og religiøst. Her kommer temaet – dem og os – ind i billedet og det præger faktisk hans opvækst og voksenliv igennem mange år.

Senere formår han at konvertere sin sårbarhed og sit raseri ind i mere kreative baner. Han bliver motiveret til at blive skuespiller og engagerer sig gerne i at udvikle sin rolle, hvor det er muligt. Det er en lang og hård proces, hvor han heldigvis finder personer, der tror på og tilskynder ham til at fortsætte sit karrierevalg. Vi følger hans voksenliv, hvor han til stadighed konfronteres med sin barndom og det, at han har oplevet sine forældre har kæmpet om ham mere end kæmpet for ham, men også hvor han bliver bevidst om sine traumaer.

Det beskriver han selv som, at Janus er den gode, den positive og varme side, hvor Nabil er den hårde, negative og rasende side. En god beskrivelse af den indre kamp han oplever og til stadighed må kæmpe imod. 

I sin søgen efter en tryg familie, oplever vi også hans forsøg udi kærligheden, der blandt andet resulterer i et ægteskab og et ønskebarn, som udvikler sig til at blive hans faste holdepunkt og motivation til at fastholde et stabilt liv. Men bogen beskriver også de traumaer, som til stadighed udfordrer Janus og i perioder driver ham så langt ud, at ægteskab, forhold og venskaber smuldrer samt at han har svært ved at passe sine jobs.

Alt dette sideløbende med, at han har stor succes med Pizza King, Taxa og får sit folkelige gennembrud i Ørnen. Ligeledes kender mange ham sikkert fra TV2′s udsendelserne “De bortførte børn”, hvor han er med til at bringe forældre i kontakt med deres bortførte barn.

Vi må også som danskere erkende, at vores velfærdssamfund ikke formåede dengang – og måske heller ikke i dag – at tage imod Janus og hjælpe ham til at få bearbejdet de voldsomme oplevelser det er og må være at blive bortført til Jordan. Ikke underligt, at Janus bærer rundt på en sort klump af sorg og savn i maven.

Det er en uhyggelig, spændende og særdeles tankevækkende biografi, som alle med interesse for et bedre samfund bør unde sig selv at læse. Det giver et helt andet nuanceret billed af “dem” end vi måske har i dag – også påvirket af det mediebilled vi oplever i hverdagen.

Jeg håber, måske lidt naivt, at vi på et tidspunkt kan opnå en hverdag, hvor det ikke er “dem og os“, men “vi“. Også det beskrives glimrende i bogens slutning, hvor Janus slutter med denne erkendelse:

Det er endnu en vigtig erkendelse i mit liv, at jeg selv kan påvirke det og selv har ansvaret for det. Jeg kan ikke undskylde mine voksne handlinger, succeser som fejltagelser, med en rådden barndom. Jeg kan ikke længere sige, og vil ikke længere sige, at det er mine forældres skyld eller de hvides, de brunes, de andres, samfundets skyld.

Jeg tager selv ansvaret for både rod og applaus. Fra nu af er det min egen skyld

Mit helt personlige udbytte af denne bog er ganske stort.

Jeg føler mig bedre klædt på til at forstå de mange konflikter – vi desværre oplever så mange af. Intet er sort hvidt, men hvis begge parter ønsker en bedre hverdag, så kan det måske lykkes en dag, hvis vi alle viser respekt og søger at forstå hinanden.

Dernæst har jeg fået en utrolig respekt for Janus Nabil Bakrawi, som på trods af eller måske netop i kraft af sin opvækst er blevet til den han er i dag. Et kreativt menneske, som åbent erkender svagheder og styrker. Imponerende.

Jeg glæder mig til at følge hans karriere i årene fremover.

 

Brugernes mening

Vis profil

Af: Brit Pogel

Tak for den gode anmeldelse, som jeg læste med stor interesse. Jeg synes, det er flot af Janus, at han har klaret sig så godt med den barske baggrund, som jeg dels har læst om i avisen og set i tv. Jeg vil glæde mig til at læse bogen.

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig