”Den stille uge”

Påskeliljer

Ved et kirkemøde i år 325 blev det vedtaget, at påskesøndag altid skulle falde på den første søndag efter første fuldmåne efter 21. marts. I år har vi fuldmåne den 6. april, første søndag derefter er 8. april – altså påskedag.

”Den stille uge” begynder med palmesøndag, og alle dagene i ugen har hver sit navn: palmesøndag, blå mandag, hvide tirsdag, askeonsdag, skærtorsdag, langfredag, skidenlørdag (eller påskeaften) og påskesøndag.

”Den stille uge” blev også kaldt ”dimmeluge”. Udtrykket stammer fra det islandske ord dymbill (dump-bell), som er betegnelsen for en knebel af træ. I ”Den stille uge” udskiftede man kirkeklokkens  metalknebel med en knebel af træ for at dæmpe klokkens klang. Havde man ikke en træknebel, kunne man klare det ved at binde klude om metalkneblen.

Andre steder kan man finde, at ”Den stille uge” også blev kaldt den store uge eller den hellige uge, og med langfredag som højdepunkt markeredes afslutningen på fastetiden og forberedelser til påsken kunne begynde. Benævnelsen stille uge forklares ved, at alle offentlige forlystelser i denne uge var forbudt i ældre tid.

Overtro og varsler i forbindelse med påskeugen.

Palmesøndag:Hvis det regner palmesøndag, giver det en dårlig høst, er palmesøndag derimod klar, bliver det et frugtbart år.

Skærtorsdag: Til middag skulle hele husstanden spise ”skærtorsdagssøbe” eller ”ni slags kål”. Det var en suppe, der skulle koges på ni slags grønt, så ville man være beskyttet mod sygdom i det kommende år.

Skidenlørdag: Man skulle spise så mange æg, man overhovedet kunne. På store gårde fik karlene ti, pigerne otte og børnene mindst seks æg. Jo flere æg man spiste, jo raskere ville man blive i det kommende år.

NB!  - Jeg er sikker på, at mange SeptemberNet læsere kender flere varsler eller gamle skikke i forbindelse med påsken, og jeg synes, det kunne være sjovt at lave en samling her under kommentarer.  Jeg tænker både på gamle og nyere skikke og traditioner.

 

Brugernes mening

Vis profil

Af: Brit Pogel

Meget interessant og oplysende artikel.
Jeg kan godt huske dengang (før fjernsynets indtog) Langfredag var "dødkedelig", fordi ALT var lukket, også biograferne.

Vis profil

Af: Freddy Thorning

Ganske rigtig, Brit. Det er - desværre - nok også det jeg mest forbinder påsken med i mine ungdomsår. Lige bortset fra, at vi da fik lov til at dekorere æg, puste æg og så ind i mellem også røre en æggeblomme med sukker. Lækkert - og jeg husker med gru den gang, hvor jeg med stor iver og engagement havde rørt og rørt og .... og så lige pludselig røg bunden ud af koppen. Det år var der desværre ikke nogen æggenydelse til mig, så jeg måtte i stedet se de andre med stor fornøjelse satte deres til livs.
Rigtig god påske til alle - vi tager en tur til familien i Valby med små indlagte oplevelser.

Vis profil

Af: Degnen

Fint du tager emnet op Karen Marie, for der er rigtig mange, som går glip af påskens mange dybder, fordi traditionerne er glemt - og det er skam. Men du har fået lidt galt fat i det med navnene på ugedagene i Den Stille Uge. Mandag til Onsdag kaldes henholdsvis Hellig Mandag, Hellige Tirsdag og Hellige Onsdag. I den orthodokse kirke Store og Hellige Mandag o.s.v.

Blå mandag, hvide tirsdag og akse onsdag betegner indgangen til fastetiden - 40 dage før påske. Blå mandag er fastelavnsmandag og i tidligere tider håndværkernes store fest- og fridag. Herfra er begrebet sandsynligvis overført til konfirmandernes fridag dagen efter konfirmationen. Blå henviser muligvis til at håndværkerne denne dag farvede deres tøj med blåt. Det skulle så hænge til tørre denne dag, og de måtte derfor holde fri. Men det er blot gisninger, om betegnelsen stammer derfra.

Hvide tirsdag - eller fede tirsdag - er sidste dag inden fasten begynder. Denne dag skulle alt det fede og ekstravagante i huset udryddes. Herunder det særligt fine sigtede hvide mel. Derfor er det traditionen, at man denne dag spiser pandekager. I fasten brugte man kun groft mel.

Askeonsdag indleder fasten. Fra denne dag er der 40 dage til Påskelørdag (eksl. søn- og helligdage, som jo ikke er fastedage). Ved gudstjenesten, som indleder fasten mindes man om, at man er af støv og en gang skal dø, men at der også er håb om opstandelse og evigt liv. "Af jord er du kommet, til jord skal du blive men af jorden skal du igen opstå. " Det er i en nøddeskal hvad fastetiden og kulminationen i påsken handler om. Mange steder kan man finde tradition for, ved askeonsdags gudstjeneste, at menigheden kommer frem og får tegnet korsets tegn i panden med aske, mens man mindes om, at man er "af støv". Asken vil traditionelt være blevet til ved afbrænding af de gemte palmeblade fra sidste års Palmesøndag, hvor de har været brugt til fejringen af Jesu indtog i Jerusalem. Palmesøndag er den første dag i Den Stille Uge og således sluttes ringen fra påske til påske.

Vis profil

Af: Birgit Kjær

Sådan ! Fint at få tingene sat rigtig på plads. Tak for det.

Vis profil

Af: Karen Marie Fløe Henriksen

Også tak herfra - absolut fint og nødvendigt at få sådanne fejl rettet.
Jeg har desværre støttet mig til en upålidelig kilde, det er jeg ked af.
mvh

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig