To lyse og sjove ideer

lys i lampen
Foto Udlånt af Gitte Lacarriere

Stearinlys hører sig til i et hvert dansk hjem med respekt for sig selv, så vi rigtig kan få skruet op for hyggen både i den mørke vinter og en dejlig sommeraften på terrassen.

Her er der mange fine produkter på markedet, men jeg elsker simpelthen at lave mine egne – af genbrugsmaterialer.

To eksempler på det kan du lade dig inspirere af her.

På det store billede foroven er små lampeskærme brugt som lysestager. Wiren indeni er klippet væk, og der er sat små glas fyrfadslysestager indeni. Det er nemt, billigt og sjovt. Er du ikke til ældre lampeskærme, kan nyere og mere moderne naturligvis også bruges.

Jeg befinder mig ofte i genbrugsbutikker og andre skønne steder, og sidst jeg var på tur, faldt jeg over denne flotte glasskærm. Med et stearinlys der i er den perfekt som hyggebelysning  både inde og ude.

God fornøjelse med kreativiteten.

Gitte

Brugernes mening

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig