Anbefaling af Gæstespillet

Wienerfilharmonikerne Richard Schuster
Foto ved Richard Schuster - Pressemateriele fra Wienerfilharmonikerne

I denne måned har jeg ikke haft spor svært ved at vælge en koncert, som jeg allerhelst vil gøre opmærksom på: Det er nemlig Gæstespillet i Danmark med to legender, Wienerfilharmonikerne og dirigenten Lorin Maazel, som vi også kender fra Nytårskoncerterne på TV fra Wiens Musikverein. Senest var Maazel med i Nytårskoncerten i 2005. Han er 81 år nu og kundgjorde for et par år siden, ved afslutningen på 7 år som chefdirigent for New Yorkerfilharmonikerne, at han ikke ville have så faste stillinger mere. Alligevel har han pt titel af chefdirigent for Münchenfilharmonikerne og for en opera i Valencia ved siden af sine mange andre koncertengagementer.  Med de rigtigt gode dirigenter betyder alder ikke forfald, men en større og større indlevelse og berigelse af musikken.

Meget positivt at tænke over, hvis man er i sit livs september.

Denne turne, som går til Skandinavien og til USA, skal fejre 50-året for orkestrets samarbejde med Lorin Maazel. Så han har altså været 31, da han første gang stod foran Wienernes legendariske orkester.

Wienerfilharmonikerne, hvis historie går tilbage til 1842, er om nogle den klassiske traditions vogtere. De viderefører klangidealerne for det klassiske symfoniske orkester med omhu og nidkærhed. Strygerinstrumenterne er alle ejet af orkestret, og de er nøje valgt og suppleres, når det er nødvendigt, for at opretholde den unikke og overtonerige, men også bløde klang, som er karakteristisk for orkestret. Og som man kan se det i Nytårskoncerterne, så spiller kontrabasserne med buer, der føres med underhånds tryk mod strengene. Det er vanskeligere, men det gir en blødere bund i orkestret. Også blæserne skal bevare rødderne i den blødere klangtradition.  Man taler om Wiener horn og Wiener oboer. De har en tydeligere forbindelse til de oprindelige konstruktionsprincippe, og de har en større sangbarhed og et bedre mellemleje, så orkesterklangen smelter bedre sammen til en helhed. Man kan læse om det på Wienerfilharmonikernes hjemmeside, og jo mere, man læser, jo mere får man lyst til at høre dem RIGTIGT, og ikke gennem mikrofoner. Det er faktisk så godt som umuligt gennem mikrofoner at gengive strygerklang, som den lyder i virkeligheden.

Der ER udsolgt i København den 25. februar, men endnu ikke i Ålborg den 26. februar, hvor de spiller symfonier af Sibelius. Og det er immervæk billigere at rejse til Ålborg og gå til koncert, end at rejse til Wien og gå til koncert. I øvrigt er der årelange ventetider på abonnementer til Winerfilharmonikernes koncerter. Selvom et lille antal billetter dog altid udbydes i løssalg.

Nå – som min far altid sagde – det bedste er det godes fjende! Og selvom det ville være bedst at sidde i salen, så vil det blive godt at høre koncerten i radio tirsdag den 28.februar. Sæt kryds i kalenderen.

DEN koncert viser to yderpunkter af orkestrets kunnen. Først Mozarts symfoni nr.40 – fra 1788 – den store i g-mol – et af hans absolutte mesterværker, og her vil man virkelig kunne høre Wienerne i deres es – eller Mozart med traditioner helt tilbage til egne rødder i Salzburg og Wien. Musik af Mozart er noget af det, man måler Winerklangen allerbedst på.

Det andet punkt på Wienernes program er noget HELT andet. Det er Wagner. Musik samlet fra den store operacyklus, Ringen. Og helt uden sangere. Lorin Maaazel er selv komponist, og det er ham, der har lavet denne version af ’Ring ohne Worte’. Jeg har den selv på plade, og det er fremragende gjort.  Man får al den skønne musik i et resume, hvor man ikke skal forholde sig til sangerne og til ordene og til den ellers i sig selv MEGET fascinerende handling.

Lorin Maazel har åbnet en musikalsk dør ind til musikken ved at sammenstille denne rene orkesterversion af Wagners dragende musik. Og jeg er sikker på, at wienernes bløde klangidealer netop kommer rigtig tæt på Wagners eget klangideal, efter at jeg i sommer var i Bayreuth til Mestersangerne og fik hørt den helt unikke klangbalance i teatersalen, hvor ingen blæsere får lov at gjalde igennem og dække for hverken sangere eller strygere, fordi teatret er bygget, så det meste af orkestret sidder begravet nedenunder scenegulvet. Men strygernes klang kommer frit strømmende ud under prosceniet og fylder teatrets træbeklædte rum som rene kærtegn.

Se mere vedr. Wagners musik her.

 

Brugernes mening

Vis profil

Af: Freddy Thorning

Oh, tak for inspirende indlæg. Inspiration til livet! Et liv uden musik - og for mig primært klassisk musik - kan jeg ganske enkelt ikke forestille mig. Talrige gange har jeg ladet mig inspirere ved at lytte til dejlig musik og mine valg har været afhængige af min sindsstemning. Desværre har jeg ikke mulighed for at overvære orkesteret i Aalborg, men jeg har lige sat kryds ved den 28/2, så jeg kan få oplevelsen i radioen. Trods alt bedre end alternativet. Forøvrigt dejligt at høre fra dig igen, Pia Borgwardt, Du har givet mig utallige gode oplevelser gennem radioen. TAK.

Vis profil

Af: efh

Som Freddy Thorning kan vi desværre heller ikke opleve koncerten i Aalborg, og vi var for sent ude til at få billetter i Kbh. Så nu glæder vi os til at høre den i radion - dejligt at bliv gjort opmærksom på det! Og vi glæder os også over at "møde" Pia igen, da vi haroplevet mange af "Pia og Peters ønskeprogrammer" i sin tid.
Så velkommen til SeptemberNet til Pia - med venlig hilsen fra efh.

Vis profil

Af: Birgit Kjær

Hvor herligt at høre fra Pia igen. Husker det gode klassiske program "Pia og Peters ønskeprogram" - først og fremmest for det musikalske indhold; men også for den hyggelige snak - og så for Pia's lattermildhed i udsendelserne (en lattermildhed du i øvrigt deler med Karin Fick), tak for de glade minder.

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig