Wii – også for ældre

Wii 4
Foto Pensionisten

’Kom så slå så til, gi ham en på hovedet’ Det er måske ikke de bemærkninger man venter at høre på et plejecenter. Men det skal man til at vænne sig til, ligesom man skal vænne sig til se beboerne med elektroniske stave i hænderne og med øjnene stift rettet mod fjernsynet, parate til at dyste i boksning, tennis, bowling og andre nye spil.

De spiller ikke hver dag, men et par gange om ugen er der mulighed for at lave noget nyt og se frem til besøget fra aktivitetsmedarbejderne i afdelingen Aktiviteter i Plejeboliger, som alene har til opgave at styrke de sociale aktiviteter for plejecentrenes beboere. To gange om ugen kommer aktivitetsmedarbejderne forbi de 24 plejecentre, og så har beboerne mulighed for at ønske en aktivitet. Det var i den forbindelse spillene fra Nintendo Wii kom på banen.

Giver sjov og snak

- Spørgsmålet er, hvordan vi rammer mændene på plejecentrene, siger Vinnie Skovkjær. Mange aktiviteter ligger mere for kvinderne. Gruppen af medarbejdere have så en snak om, hvor dan kan vi bedre få fat i mændene på plejecentrene. Det første tiltag blev en herrefrokost, hvilket var et stort ønske for mændene, Derfor samlede vi sidste år 118 mænd til en herrefrokost fra plejecentrene med stor succes, denne aktivitet vil blive gentaget igen i år.

- Men hvad kunne vi ellers tilbyde mændene, vi har prøvet mange forskellige ting, som ølbrygning, lave egen snaps m.m., men hvad men den lidt mere aktive del, derfor kom dette forsag omkring Nintendo Wii, fortæller Vinnie Skovkjær.

Ideen kom fra en af medarbejderne, som havde set sine nevøer spille, og da der var penge til overs på kontoen forslog hun indkøb af Nintendo Wii. Og så dyrt er det heller ikke. For nogle få tusinde kroner er det muligt at anskaffe konsollen, hvorfra spillene afvikles og de bevægelsesfølsomme stave, som gør det muligt at lade som om man virkelig spiller tennis, boksning, golf, bowling…. Det giver bevægelse, snak, sjov og latter.

- Nintendo Wii er ikke kun for skolebørn. Spillene giver også en dejlig oplevelse for de ældre – ikke kun for mændene, også mange kvinder deltager, forklarer Vinnie Skovkjær. Det handler ikke kun om at få muskler. Nej, vi tænker på spillet som en social aktivitet. ’Men det kan vi da ikke’, siger beboerne måske til at begynde med, men når de så prøver det, opdager de, at de kan noget, som de ikke troede muligt. Det giver en dejlig oplevelse, og kørestol behøver ikke være en hindring.

Grin og balance

Ergoterapeut Stine Hejnfeldt nikker genkendende til Vinnie Skovkjærs beskrivelse.

- Wii, som vi har brugt fra januar, virker godt til bevægeligheden og styrkelse af koordinationsevnen. Spillet fremmer de sociale sammenhænge, og det virker godt på humøret.

Boksning er et af de spil Stine Hejnfelt finder bedst. Her skal deltagerne blot stå op og slå ud med armen. Her er ingen knapper, der skal slippes samtidig med at armen svinges. I stedet drejer det sig om at opildne og guide deltagerne. Boksning appellerer mest til mændene, kvinderne er mere til bowling. Det er lige mange kvinder og mænd det lykkes at lokke til at deltage. Men decideret muskeltræning vil Stine Heinfeldt ikke kalde aktiviteten.

Hverken tennis eller bowling er specielt lette. I begge spil skal man både kunne svinge staven, samtidig med at man skal kunne slippe knappen på konsollen på det rigtige tidspunkt, så bolden eller kuglen får den rigtige fart og afsæt. Det kræver koordinationsevne.

Stine Heinfeldt er faktisk lidt i tvivl om Nintendo Wii er egnet som træning for plejehjemsbeboere. Snarere skal det bruges som en social aktivitet med lidt bevægelse og et godt grin. Et er Stine Heinfeldt dog sikker på: Spillene formår tit at lokke et stort smil frem – for det er anderledes, og beboerne skal bruge sig selv på en ny måde.

- Jeg har tænkt at vi skal prøve med at spil, der handler om at holde balancen på et bræt, hvor man selv skal gøre noget aktivt Der kunne jeg forestille mig nogen kunne være med og få styrket balancen.

Om det dur, må tiden vise. Nu er Wii-konsollen købt. Det er i hvert fald ikke prisen på nye spil, som bliver en hindring. Nintendo-spillene er et hit i mange hjem, hvor børnene har taget de mange spil til sig. Der kommer hele tiden nye til, så også her har de gamle mulighed for at forene samvær med børn og børnebørn med computere og ny teknologi.

 

Denne artikel har været bragt i medlemsbladet ”Pensionisten” fra Sammenslutningen af pensionistforeninger i DK og bringes med tilladelse herfra.

Brugernes mening

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig