Jul – Juleaften

Juleaften
Foto Illustrationsfoto: Colourbox.dk

Jul
Jul er et gammelt nordisk ord, der betyder glæde eller jubel.

Jul er oprindeligt en gammel hedensk fest midt i årets mørkeste tid, hvor man fejrer og glæder sig over, at lyset nu vender tilbage, fordi året vender.

Den kristne forståelse af julen kan man finde i den engelske betegnelse for jul: ”Christmas”. Det betyder egentligt ”Kristusmesse”, hvilket vil sige en gudstjeneste for Kristus.

I julen fejrer vi nemlig Jesus fødsel i en stald i Betlehem uden for lands lov og ret, fordi der ikke var plads til den fødende Maria på kroen eller andre mere respektable steder. Fra begyndelsen tegnes Jesus altså som den, der kommer på tværs, og som den, det etablerede samfund ikke har plads til eller rum for. Læs mere i Lukasevangeliet kap.2 og Mattæusevangeliet kap. 1.

Juleaften
I julen fejrer vi, at Jesus bliver født. Man kan læse om Jesus’ fødsel i Juleevangeliet, som står i Lukasevangeliet kapitel 2,1-14. Det er en af de mest elskede og udbredte tekster fra Bibelen. Det er den, der starter med ’Og det skete i de dage…’

En stald i Betlehem
I juleevangeliet fortælles det, hvordan Maria og Josef bliver nødt til at tage fra deres hjemby Nazaret i Galilæa til Betlehem, tæt på Jerusalem. Den romerske kejser Augustus vil nemlig tælle alle folkene i sit kæmpe rige. Derfor skal alle mennesker gå til den by, som deres slægt stammer fra, for at blive registreret der. Josef nedstammer fra David, som var fra Betlehem, og derfor tager Maria og Josef dertil.

Maria er højgravid og får veer netop, som de når frem, men der er ikke plads til dem på byens kroer. Derfor må hun føde sit barn Jesus, i en stald, og de må bruge en krybbe til vugge.

Hyrderne
Nogle hyrder på marken udenfor Betlehem holder nattevagt over deres dyr. De får nu besøg af en engel, som fortæller dem, at der er født en frelser i Betlehem, og at de skal opsøge ham. Englen får selskab af en himmelsk hærskare, som lovpriser Gud.

På Jesus tid var hyrder ikke en del af samfundet, de blev opfattet som vilde og uciviliserede. Det er altså en pointe, at de første, der hører om Jesus, ikke var en del af det gode selskab. Man kan forstå det på den måde, at Jesus kom til verden som hele verdens frelser, ikke kun for de gode og respektable mennesker.

Gud blev menneske
I julen fejrer vi som sagt, at Jesus bliver født. Det er værd at fejre, fordi det betyder, at Gud selv kommer til verden og bliver født som menneske på jorden. Vi fejrer altså, at himmelens lys kom til jorden.

I julen træder Gud ind i historien, han bliver menneske i Jesus og lever som os, sammen med os. I påsken dør Jesus Langfredag den død, som alle mennesker skal dø. Men påskedag genopstår han, fordi han netop ikke kun er et menneske, men også Gud.

Julen varer lige til påske
Derfor er det ikke helt dumt, når vi i julesangen ’Nu er det jul igen’ synger, at julen varer lige til påske. Julens glæde er nemlig i kristendommen ikke begrænset til nogle få dage omkring den 24. december.

At Gud blev menneske i Jesus Kristus er nemlig det budskab, som kristne lever på. I påsken bliver julens glæde endnu stærkere, fordi vi her tror, at Gud ikke bare levede på jorden, men også overvandt døden – ikke kun for sig selv, men for alle mennesker.

Juledag
Juleevangeliet er også den tekst, der skal prædikes over juledag – ja faktisk er det først i 1992, at det blev obligatorisk at holde gudstjeneste juleaften. Julemorgen er den egentlige helligdag, men i Danmark har vi tradition for at holde festen dagen før helligdagen – på nær i påsken og i pinsen.

Brugernes mening

Du skal være logget ind som SeptemberNet-bruger for at kunne kommentere.

Log ind eller Opret dig